Gorges du Verdon – Frankrig

Gorges du Verdon

Gorges du Verdon - Frankrig
Gorges du Verdon – Frankrig

Denne sommer har vi valgt Sydfrankrig og Côte d’Azur som rejseoplevelse. Udover en kærestetur til Paris, så har ingen af os rejst i Frankrig før.

Vi starter ud i det smukke Alperegion i Provence – Côte d’Azur som heder Gorges du Verdon, og ligger 2 timers kørsel nord for Nice. Vi fløj med SAS direkte til Nice fra København.

Hele området er fyldt med det ene skønne view efter det andet og vi tog massevis af billeder, i håb om at forevige det smukke syn. Området kaldes også det Franske Grand Canyon og det er ikke helt ved siden af. Høje og meget stejle klipper rejser sig i landskabet og floder bugter sig mellem klipperne. Det er et fantastisk syn og man kan slet ikke få nok at den natur. Men man skal være til natur eller friluftssport, hvis man tager hertil for der er ikke mange byer med butikker. Når man finder byerne er de små og hyggelige med små lokale butikker og nogle restauranter. Det var derfor vi valgte at starte vores tur i Frankrig heroppe, ro til at nyde naturen og familien.

 

 

Vi boede på en lille campingplads lidt ude for byen Castellane, på Camping Huttopia Verdon Gorge. Pladsen ligger lige ned til floden, så dem der havde autocamper eller telt med kunne ligge helt nede ved floden. Vi boede i en træhytte, simpelt indrettet med et lille køkken med det nødvendige, et soveværelse med dobbeltseng og et værelse med 2 enkeltsenge, herudover var der et mindre opholdsrum, hvor der også var en sovesofa. Der var en lille terrasse, hvor man kunne side og spise og nyde den skønne natur. Pladsen havde også en dejlig pool med udsigt til de helt fantastiske bjerge og andre aktiviteter tilknyttet. Selve campingpladsen er lidt slidt, men man flytter fokus, fordi naturen er så fantastisk.

Der er et hav af steder, hvor man kan klatre i bjergene, bade i klippehuler, spring fra klipper og riverrafting. Vi valgte at tage de gutter, der arrangerede ture fra den campingplads, vi var på, da de havde gode anmeldelser. Der kan vælges ture på 8 og 12 km rafting ned af floden og det skulle selvfølgelig prøves. Vores søn på 14 år havde ikke lyst til at tage med, men datteren på 12 samlede mod til sig og tog med. Vi bookede en eftermiddags tur på 12 km sammen med en italiensk familie.  Alle fik våddragter, redningsvest og hjelm udleveret og så var det bare afsted.

At rafte kræver meget samarbejde. Vores guide gav os instrukser i, hvordan vores team på 8 skulle samarbejde undervejs, hvordan vi skulle sidde, padle, saftety-positions og hvordan vi skulle gøre, hvis vi skulle falde i vandet i den stærke strøm.

Selve turen, var utrolig smuk, lidt skræmmende, men total fantastisk, synes de voksne. Vores datter synes det havde været lidt for skræmmende med de vilde vandfald, hvor vi blev kastet lidt op i luften. Vi fik lov at hoppe i vandet i den stærke strøm og mærke, hvor hurtigt vandet fører dig afsted, at hoppe fra klipper og ikke mindst at samarbejde, som er et must på de mere vilde steder med mega stærk strøm. Vores guide var fantastisk og selv man godt kunne mærke adrenalinen pumpe, var oplevelsen at vi var i gode hænder.

Af de mere kulinariske oplevelser i området var at tage på lørdagsmarked i Castellane.

Der var smagsprøver på lokale varer og vi endte med at købe lækkert fransk brød, krydderurter, lokalt lavet pølser, både ferske, røgede og saltede pølser, oliven, lækker fåreost og en masse grønt. Af den søde slags, købte vi lokalt lavet fransk nougat (skal smages) og søde skovjordbær. Og fik er fantastik måltid…..

 

Se videoden fra en 6 km vandre tur i bjergene bag campingpladsen, helt fantastisk og uspolerede natur der får en til at være så taknemmelig for at få lov til at opleve dette.

 

[gmap-embed id=”1578″]

 



Booking.com

Se alle vores indlæg her på “At rejse er at leve…”:

Miami – Collins Avenue
Miami – Collins Avenue