Scarlino – Italiensk perle

Scarlino

I juli 2017 ankom vi til Scarlino i Toscana i Italien. Scarlino er en lille idyllisk perle af en bjerglandsby i skønne Toscana.

Scarlino - Toscana
 Scarlino – Toscana

Vi havde lejet en lejlighed via Booking.com af en lokal italiener Bruno. Lejligheden var helt som man kan forestille sig italienerne bor. Vi boede på tredje sal, lige under taget og bogstaveligt talt med et rustikt udsyn til de røde tegl, møblementet i massive mørke træmøbler og med en helt fantastisk udsigt over byen og bjergene fra de lave vinduer. Når vi trådte ned på gaden, var det med ”Buon giorno” fra de lokale, som også var helt vilde med børnene.

Om aftenen samledes alle de lokale i den lille hovedgade, hvor vi boede og der var liv og glade dage, høj snak og de lokale børn legede i timevis med så simple ting som en laserpen, løbehjul og cykler. Ingen sad med telefoner – kun de få turisters børn. Tankevækkende!

De smalle gader i Scarlino gav os lyst til at gå på opdagelse, som en labyrint, der viste os nye udkigspunkter over det smukke landskab.

Vi tilbragte 9 dage i Scarlino og – ærligt, da vi ankom tænkte vi om vi ville være underholdt i de 9 dage, men vi havde en skøn ferie. Der er selvfølgelig ikke underholdning som på de store feriesteder. Vi kørte ture i området og et par længere ture til Firenze, Grosseto og Talamone. Og gik ellers på opdagelse i området omkring os.

La Cianella - Scarlino
La Cianella – Scarlino

Da vi boede midt i en charmerende gammel by, var der ikke pool på stedet, men ejeren havde et super lækkert sted lidt nede af bjerget som hed “La Cianella“. Her var der pool, en lille restaurant med hjemmelavet italienske specialiteter og en tennisbane.  Stedet har kun værelser der egner sig til 2 personer og ikke familieværelser. Men det kan anbefales, hvis man skal på en kærestetur og bare nyde livet i rolige omgivelser. Vi tog flere gange bilen derned og var i poolen. Man kan godt gå der ned, men det vil tage ca. 20-25 min. og det orkede vi ikke i den varme.

Scarpino - Toscana
Udsigten fra Ristorante Al Convento

Vi valgte selv at lave mad flere dage,. Vi købte ind i de lokale supermarkeder i nært liggende Follonica –  med lækre råvarer og så lavede maden sammen. I Scarlino er der helt fantastiske restauranter. Der findes vist ingen, der har under 4 stjerner på TripAdvisor. Vi prøvede Ristorante Da Balbo, hvor vi alle fik forskellige pastaretter. Udemærket mad, men det var Pub Pizzaria Tentazione, som vi spiste på fleste gange. Super lækre pizzaer og anti-pastaer, god betjening og så – ej at forklejne – ret billige. Vores yndlingsrestaurant blev Ristorante Al Convento. Ristorante Al Convento ligger det mest fantastiske sted med en udsigt man ikke kan få nok af. Kombineret med italiensk mad over middel og hyggelige bluesnumre i baggrunden, blev helhedsoplevelsen helt fantastisk. Vi tilbragte 2 lange aftener der, hvor vi nød 3 retters menuer. Vi har store børn og de kan indimellem godt tabe tålmodigheden, men de nød det lige så meget som os.

Vi blev “dus” med et par af de lokale, som prøvede at tale med os på gebrokkent engelsk. En italiensk dame, som ikke kunne et ord engelsk, medbragte en ven, som kunne lidt svensk, blot for at tale med vores datter. Dejligt at komme ned på gaden og halvdelen af byen hilser på én. Selvom vi bor et skønt sted i Danmark, har jeg ikke helt oplevet det på samme måde.

Hyggeligt var det nu også at hente frisk italiensk brød og frisk frugt til morgenmaden.

Skøn by, skønt sted, skønt område, skønt land.       

Fakta om Scarlino.

Scarlino ligger i provinces Grosseto i regionen Toscana i Italien. Der bor ca. 3.800 indbyggere i bjergbyen som ligger 229 meter over havets overflade.

I byen ligger et gammelt slot Rocca Pisana som er en ruin men der er en fantastisk udsigt her fra.

Lufthavne: Firenze 177 km,  Leonardo-Rom 216 km, Milano 450 km

[gmap-embed id=”1313″]

 



Booking.com
Avenue[/caption]

 

Se alle vores indlæg her på “At rejse er at leve…”:

Miami – Collins Avenue Miami – Collins