Strande omkring Saint Tropez

Strande omkring Saint Tropez

Der er et utal af strande på hele den Franske Riviera – Cote d’Azur. Omkring Saint Tropez finder man en masse gode strande. I vores familie holder vi af at snorkle og søger gerne rolige strande med få mennesker. Det er dog ikke altid muligt at finde de rolige strande i dette område, så et af de gode råd er at stå tidligt op tage på strande, evt. tage morgenmad med. Her kommer et par gode tips til strande som er værd at besøge.

Port Grimaud Beach

Port Grimaud Beach - Cote d'Azur - Saint Tropez
Port Grimaud Beach – Cote d’Azur – Saint Tropez

Port Grimaud Stranden ligger i Saint Tropez bugten og har forholdsvist roligt vand, der ikke er så dybt de første mange meter. Der er fint sand og klart vand, men der er også mange mennesker på stranden. Hvis man skal finde lidt mere ro kan man vælge en af de mange Beach Clubs, hvor man kan leje et par liggestole og en parasol. Der er nogle virkelig fine steder, langs denne strand med tilhørende restauranter eller caféer. Der ligger også flere campingpladser helt nede til stranden med meget fine hytter, hvor der er en lille forhave og terrasse ud imod vandet.

Om morgenen er det super fedt at gå langs stranden fra den ene ende til den anden. Her er der ikke så mange mennesker og det er en idyllisk strand. Man kan se på de mange bådene, der ligger for anker i Saint Tropez bugten og det er som regel rigtig mange om sommeren. Du kan finde gode hoteller på dette link.

[gmap-embed id=”1651″]

 

Plage De Briande

Plage De Briande - Cote d'Azur - Saint Tropez
Plage De Briande – Cote d’Azur – Saint Tropez

Plage De Briande er kun tilgængelig, hvis man er frisk på en 20 minutters vandretur på klipper eller via båd. Stranden byder på noget af det smukkeste sand og vand man kan forestille sig. Vi kørte til stranden i L’Escalet og parkerede bilen, du kan vælge at køre videre til den næste p-plads så koster det 5 € at parkere ellers er det gratis. Men der er kun 200-300 m forskel, så det kan ikke rigtigt betale sig. Vi var ved p-pladsen kl.9 og havde en rygsæk med håndklæder, vand, mad og solcreme med til turen. Husk at have fornuftigt fodtøj på til turen for der er klipper eller grus vej. Der er ca. 2 km at gå, det tager måske ikke så lang tid, men der så meget smuk natur at kigge på, så der skal jo tages billeder at det hele. Det første stykke strand vi kom til var en naturiststrand. Der er stykker med sand, men det meste er klipper. Vi er dog ikke de store naturister, så vi fortsatte til Plage Taillat en tange med en klippe-ø forenden. Virkeligt smukt, men på den ene sider er der masser af tang fordi vinden ofte blæser det ind den anden side er også naturist strand. Det sidste stykke på klipper giver fantastiske billeder af Plage Taillat og Plage De Briande, men det er også noget af det stejleste på turen.

Plage Taillat - Cote d'Azur - Saint Tropez
Plage Taillat – Cote d’Azur – Saint Tropez

Da vi kom frem snorklede vi et par timer og så en masse farverige fisk, søstjerner, blæksprutter og masser af andre spændende ting. Mens vi var på stranden kom der flere og flere mennesker, både gående og sejlende. Da klokken var omkring 12:30 var hele bugten fyldt med store og små skibe, der alle ville se den lille perle af en strand. Lige inden vi besluttede at gå kom der 20-30 havkajakker sejlenden der også gik i land på stranden. Så nu var den bestemt ikke øde mere. Temperaturen var stigende og vi havde fået vores oplevelse og gik tilbage til vores bil.

Selvom man har gået denne tur for bare 3-4 timer siden var det som at se tingen i et helt nyt lys, så der blev igen taget mange billeder.

Det skal lige siges at det ikke var første gang vi forsøgte at komme hertil. Et par dage før forsøgte vi en aften at køre dertil for at aftensbade. Vi fulgte Google Maps og blev ført af små grusveje, ned via at privatområde, med skilte om, at gennemkørsel til stranden ikke var tilladt. Vi må bare konkludere at man ikke må køre ned af disse veje gemmen private områder. Måske hvis man cykler eller gå er det sikkert OK.

 

[gmap-embed id=”1684″]

Snorkelstrand i Cavalaire-sur-Mer

Cavalaire-sur-Mer - hemmeligt snorkel strand
Cavalaire-sur-Mer – hemmeligt snorkel strand

Til højre for  Hôtel La Calanque er der en fantastisk snorkel strand, men den er forholdsvis svært tilgængelig. Her skal man klatre 5-7 meter ned af en klippe for at komme til vandet. Men så venter der også en super snorkel oplevelse i vandet. Der bliver forholdsvist hurtigt dybt, men der er mange fisk og glemte sager at kigge på. Der ligger bland andet et anker fra et skib som undrede vores børn lidt. Hvad er der sket med skibet? spurgte de….

Hvis du er mere til at springe fra 10 meter høje klipper kan man også det lidt længer mod højre. Vi så drenge på 10-12 år hoppe fra 10 meter ned i vandet, jublende af glæde. Men det var lige lidt mere end vi havde lyst til, så vi nøjes med at snorkle.

 

 

[gmap-embed id=”1683″]

 



Booking.com

Se alle vores indlæg her på “At rejse er at leve…”:

Miami – Collins Avenue
Miami – Collins Avenue